Temabaseret særopslag om klima / Afsluttet
Forskning, udvikling og vidensformidling vedr. klimavirkemidler på landbrugsområdet med særligt fokus på kartofler.
Øget værdiskabelse skal gå hånd i hånd med hensyn til ressourceforbrug, naturforvaltning samt klima- og miljøpåvirkning. Bæredygtig produktion er en væsentlig konkurrenceparameter og fordrer vedvarende udvikling i primærproduktionen og i resten af værdikæden. Klimaforandringerne fremhæves i denne sammen-hæng i lyset af klimaloven fra juni 2020. I lyset heraf er der et særligt fokus på projekter, som kan under-støtte dansk landbrugs bidrag til klimaløsninger.
Kartoffelafgiftsfonden har besluttet at etablere et særopslag målrettet klimaindsatser inden for kartoffelproduktionen, og vil søge disse medfinansieret i Promilleafgiftsfonden, som har etableret et særopslag for klima på hele landbrugsområdet. Derved kan relevante projekter på Kartoffelafgiftsfondens område opnå styrket finansiering og øget effektskabelse.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsrunden for tilskud i 2022 gennemføres med ansøgningsfrist den 10. maj 2021 kl. 12.
Ansøgningsmaterialet for 2022-runden
Ansøgningsskemaet som består af tre dele:
- Del 1 Hovedskema med basisoplysninger om projektet og ansøger (word)
- Del 2 Projektbeskrivelsen (word)
- Del 3 Leverancer, effekter og projektøkonomi (excel)
Indsendelse af ansøgningen til fonden
Ansøgningen skal sendes pr. mail til kartoffelafgiftsfonden@kartoffelafgiftsfonden.dk. Skriv venligst projektets titel og ansøgers navn i mailens emnefelt.
Til brug for fondens registrering af ansøgninger er der i skemaerne lagt felter/koder ind. Det er derfor vigtigt, at følgende dokumenter vedlægges i mailen:
- Del 1 i word, Del 2 i word og Del 3 i excel
- Ansøgningen samlet i ét dokument i pdf-format
Evt. program til at samle de tre dele i pdf-format: pdfmerge.com
Kvittering for modtagelse af ansøgning
Ansøgere vil modtage en e-mail med kvittering for, at en ansøgning er modtaget af Kartoffelafgiftsfonden.
Fonden forventer at behandle ansøgningerne i maj 2021. Der kan forventes svar ultimo juni 2021.